Tilbage til Alle begivenheder

OPERA PÅ ARBEJDSPLADSEN


15 minutters opera til jeres arbejdsplads 

Skab et magisk øjeblik på jeres arbejdsplads med en minioperakoncert. Sopranen, Kristine Mågård og guitaristen, Kirsi Tilk, fremfører en lille håndfuld af operaens landeplager, som de fleste medarbejdere vil kunne nynne med på.  

 
 

INFORMATION


STED Arbejdspladser i Herning

TID 6 koncerter 12. august og 13. august.


 

Alle arbejdspladser i Herning Kommune inviteres til at være værter for en operakoncert i anledningen af Herning Opera Festival 2024.  

Koncerterne i udbud afholdes om formiddagen mandag d. 12. august og tirsdag d. 13. august. 

DEADLINE FOR ANSØGNINGEN ER MANDAG D. 01. JULI.  

Vi medbringer det hele: instrumenter, afvikler og selvfølgelig musikken. 

I skal sørge for den gode stemning og for at alle medarbejdere inviteres med. I må også gerne invitere kunder, samarbejdspartnere, bestyrelsen, familier eller andre med tilknytning til arbejdspladsen. I må dog ikke tage entré til arrangementet.


Kan I nikke ja til følgende simple krav, kan I blive værter for en koncert: 

  • Jeres arbejdsplads skal være placeret i Herning Kommune 

  • En person skal tage imod musikerne, når de ankommer 

  • I skal finde et passende sted, hvor musikerne kan optræde, og medarbejderne kan nyde koncerten. Det må gerne være i produktionen, i butikken, i kantinen eller et helt fjerde sted. I bestemmer - vi har ingen fine fornemmelser.  

  • I betaler 3000 kr. for hele pakken  

Er du interesseret? - Så udfyld ansøgningsskemaet herunder, så vender vi tilbage med svar når ansøgningsfristen er udløbet

Vi ses på jeres arbejdsplads. 
Herning Opera Festival 


MEDVIRKENDE FERNISERING

SOLIST : Kristine Mågård
GUITARISTEN : Kirsi Tilk

 
Forrige
Forrige
11. august

RHINSTEN, RUMKLANG OG ROBER

Næste
Næste
21. august

WINTERREISE