Kom med ind i maskinrummet og helt tæt på sangerens arbejdsproces, når Åben Masterclass: Hans og Grete slår dørene op for publikum.
INFORMATION
STED Højhuset
TID 15.00 - 16.00
ENTRE Gratis
Her får du en unik mulighed for at overvære, hvordan unge sangtalenter undervises og arbejder med deres stemmer, ligesom du kan dykke ned under overfladen på al den skaberkraft og finpudsning der ligger forud for, at man bliver ét med ens rolle.
De unge sangere undervises og instrueres af Ida Agnete Michael Fogh Kiberg, instruktør, og Jacob Lidåkra, pianist, og arbejdet munder ud i en forkortet udgave af den fine eventyropera Hans og Grete, komponeret af Humperdinck, som kan opleves på Herning Opera Festival lørdag d. 24. august kl. 20.00 samt søndag d. 25. august kl. 12.00
Du kan opleve Åben Masterclass torsdag d. 22.08.24 kl. 14.00-15.00 og fredag d. 23.08.24 kl. 15.00-16.00 i Sekskanten på Højhuset - Kulturhotel.
Det er ikke nødvendigt at kunne deltage i hele tidsrummet for den åbne masterclass, man kan komme og gå, som det passer.
MEDVIRKENDE
Hans: Berte Wiggers Lyneborg
Grete: Katrine Kyhl
Moder: Julie Husballe Hansen
Fader: Magnus Mariegaard
Pandekageheks: Marie Borup
Ole Lukøje/Dug fe: Ylva Ek
Instruktør : Ida Michael Kiberg
Pianist : Jacob Lidåkra
Hans og Grete præsenteres i samarbejde med Kulturhotellet Højhuset
Få mere inspiration til din Herning Opera Festival 2024
Tilmeld dig nyhedsbrevet her